AFBUD
Uddybende beskrivelse
Jeg er uddannet cand.mag. i visuel kultur ved Københavns Universitet, og har modtaget arbejdslegater fra Statens Kunstfond flere gange for sit kunstneriske arbejde.
Jeg arbejder både som billedkunstner og illustrator, det sidste i form af billedbøger. Med billedbøgerne har jeg haft samarbejder med forfatterne Rebecca Bach-Lauritsen, Merete Pryds Helle, Peter Mouritsen, Oscar K, og filosoffen Anders Fogh Andersen.
I mine malerier har jeg over flere år skabt et udtryk med en nordisk sensibilitet af mørke og surrealisme. Jeg arbejder gerne på papir med akvarel og blæk. Værkerne har få farver og simple motiver, da jeg kan lide det enkle og monokrome. Jeg er således tiltrukket af at fremkalde stemninger og ikke-realistiske motiver. Mine landskaber er ofte semiabstrakte og antydede, og jeg bruger de transparente kvaliteter ved akvarel og blæk til at antyde drømmende stemninger.
Jeg er opvokset på landet, på Sydsjælland, med skoven som nabo, og naturen har altid virket voldsom på mig; smuk og skræmmende på samme tid. At træde ud eller ind i naturen er som at træde ind i garderobeskabet i Narnia, hvor man pludselig får en anden virkelighed tæt på, for mig.