Uddybende beskrivelse
Keramik
Håndlavet og hånddrejet keramikfremstilling.
Evys Univers holder til i et rødt lille træhus på Skørpinge Mark i Rødvig i Stevns. Her specialiseres der i individuelle, håndlavede og hånddrejede keramik efter gamle håndværksmetoder. Keramikfremstilling, der er alt andet end fabriksproduceret ensartethed – Unikke – som de mennesker, der ejer dem. Ikke to kopper er ens hvilket er charmen i Evys værker.
Maleri
Livsbekræftende malerier
Ind imellem svinger Evy også penslen med et væld af stærke og livlige akrylfarver. Ud af farverne springer kærlige figurer frem og fortæller deres eget eventyr. Et magisk eventyr, der skaber glæde af farvepoetisk sanselighed, hvor selvstændige katte, frie fugle og finurlige fisk fra havn, skov og strand forenes. Og netop i Evys univers forenes syntetismen med et figurativt formsprog til livsglade farverige malerier.