Fællesudstillingen 2020 blev afholdt som temaudstilling i Boesdal Kalkbrud 24. – 26. juli. Udstillingen hed “Kunst i Kridthuset – CORONAINDTRYK I UDTRYK”.
“Kære alle – udstillere, publikum
Jeg hedder May-Britt Diechmann og er biblioteksleder på Stevns.
Først og fremmest 1000 tak for, at I tænkte på mig til at holde årets åbningstale til åbningen af udstillingen “Kunst i Kridthuset – Coronaindtryk i udtryk”.
Udstillingen afholdes af Åbne Atelierdøre Stevns & Faxe og hele 16 kunstnere har valgt at være med.
På kunstens og kulturens vegne på Stevns vil jeg sige jer tak for, at I lykkedes med denne udstilling i en tid, som på så mange måder er kompliceret – kompliceret i forhold til at mødes, kompliceret i forhold til at formidle – i det hele taget kompliceret i forhold til at være sammen – og må jeg ikke blot stille sige, hvor vi trænger til at komme ud, opleve kunst og kultur sammen, til trods for afstandskrav og håndsprit i litervis.
Da jeg hørte om årets tema tænkte jeg “oplagt”, “selvfølgelig” og jeg har smugkigget her i eftermiddag for at lure på, hvordan I som kunstnere har tolket jeres indtryk af en coronatid.
Og jeg er imponeret! Og en lille smule skræmt…. 😊
Af mange læringer under coronaen har vi blandt andet opdaget styrken i krammet, i håndtrykket. De fleste af os opdagede hvad det gør ved os, når vi ikke kan være tæt på vores nære, ja, hvor vi nærmest analyserer os selv og vores kære sønder og sammen, om hvorvidt vi/de er i risikogruppen. Tanker, vi ikke har været i nærheden af at skulle tænke før. Ikke på den måde.
En lille usynlig virus slog os, vores familer, vores land, Europa, ja hele verdenen, tilbage til start. Alt blev nulstillet med et trylleslag. Selv var jeg i Snurretoppen den aften hvor Mette Fredriksen lukkede landet, til det sidste officielle arrangement på Stevns. Indtil nu.
Men når ting bliver nulstillet, opstår der muligheder.
Undervejs opdagede vi, at vi kan udtrykke os på andre måder, når de gængse måder at udtrykke sig på bliver nulstillet.
Hvem ville have troet at et program med Mads Steffensen som vært på “Fællessang – hver for sig” ville blive så populært, og hvem havde forestillet sig af Phillip Faber, dirigent for DR’s pigekoret, ville opnå rockmusiker-status.
Det tror jeg ikke at nogen havde set komme.
Jeg skal lige have en forfatter med:
I Morten Sabroes bog: “Mit halve hjerte, mit hele liv”, som kredser omkring det at skabe, det at skrive, det ikke at kunne lade være med at skrive – pennen fra helvede kalder Sabroe det når han skriver noget han godt ved giver ballade eller gøre ondt på nogen. Sabro skriver bl.a.: ”Tag computeren fra mig, og du har en lille bunke krummer, der engang var et menneske”. Med andre ord: “Jeg skaber fordi jeg ikke kan lade være”.
Sådan forestiller jeg mig, at mange af jer udøvende kunstnere, der er her i dag, har det – I skaber fordi iI ikke kan lade være, og TAK for det!
Og i denne corona tid har vi som aldrig før brug for jer.
Igennem kunsten/litteraturen ser vi os selv på godt og ondt. Kunsten minder os om hvem vi er, hvem vi kunne være på godt og ondt – kunsten er med til at sætte refleksioner i gang, refleksioner og tanker, som vi ikke havde før. Ved at se værker frisættes vores gængse forestilling for, at blive omdannet til noget nyt, måske. Igennem kunsten bliver vi provokeret til at se en tendens i tiden, som ingen andre har set før jer.
Det er derfor beskæmmende på så mange måder, at værtshusene blev åbnet før museerne (selv om værtshuse også er god dansk kultur), beskæmmende at opdage at vores beslutningstagere, som på mange måder har reageret meget ansvarsfuldt under corona-krisen, faldt igennem med et brag i deres uvidenhed om, hvorledes en kunstners økonomi ser ud.
For jeres erhverv er vigtig og ser I, DET har coronaen været med til at sætte fokus på!
Et sted længere op i talen sagde jeg, at det at se på kunst åbner sindet på andre måder end hvad vi ”plejer”. Jeg glæder mig til at vi sammen, og med afstand, de næste dage skal se jeres værker her i denne fantastiske ramme.
Og måske jeres tolkninger af jeres indtryk kan hjælpe os andre med at forså vores egne indtryk i en corona-tid.
Tak for at jeg måtte komme, og tillykke med udstillingen.”
