Deltager i 2025

Atelier: Den Gamle Løgfabrik, Tingvej 4, Varpelev, 4652 Hårlev

 

Mail: psjoelund@hotmail.com
Mobil: 21272421

www.annettesjoelund.dk

facebook.com/psjoelund
instagram.com/annettesjoelund

Kunstart
Maleri, akvarel, keramik, grafik og foto

Uddybende beskrivelse

På naturens side
Uddrag af tekst : Af Torben Weirup
Billedkunstneren Annette Sjølund arbejder i et væld af medier og materialer. Men værket hænger sammen, og der er et hovedtema, der går igen. Det er naturen. Naturen i bredeste forstand. Annette Sjølunds fortællinger som en del af det store kredsløb men så alligevel i egen selvforståelse hævet over naturen. Skadevirkninger af menneskets handlinger dukker hyppigt op i billederne som en sorg over hensynsløshed og grådighed. Og ved mødet med Annette Sjølunds billedverden kan man også sige, at man bliver advaret. Blandt de mange fugle, hun gengiver, synes ravnen at indtage en særstilling. Ravnen opfattes gerne som en ulykkesfugl, der er associeret med død, ådsler og synd og som bringer varsler om ulykke og undergang. En anden fremtrædende figur i kunstnerens vokabularium er pestlægen, der kendes på sin karakteristiske maske med et fuglelignende næb, der kunne indeholde hvidløg eller andre stærkt aromatiske
krydderier med det formål at dæmpe stanken fra de døende, for når pestlægen kom, var alt håb ude. Skønt egentlig opfundet i Frankrig i 1600-tallet, er der en tendens til at forbinde pestlægen med de epidemier, der med mellemrum
reducerede befolkningen i Venedig. Figuren er siden dukket op mange steder i kunsthistorien og optræder også i adskillige af Annette Sjølunds billeder, som om denne ulykkesfugl af en læge er vandret rundt i verden og – hos Annette Sjølund – Flere af Annette Sjølunds tegninger gengiver fugle, og nogle af fuglene er på foruroligende vis indsnørede. Det samme gælder en række af kunstnerens – mest hjerteskærende – objekter. Også de står som billeder på fugle. Og også figurerne er indsnørede, så de ikke kan bevæge vingerne. De kan med andre ord ikke lette, flyve bort, flygte. De er fanget og bragt under kontrol. På
samme måde som husdyr i det industrialiserede landbrug.
Uddrag fra tekst af kunstanmelder Torben Weirup 2024